Jakob og den store musik er en podcast om musik som erfaring, erkendelse og mening – ikke som branche, trends eller hitlister.
Podcasten undersøger musikken som noget, der rækker ud over det hørbare: som nærvær, forbundethed og adgang til det ordløse og eksistentielle.

I hver episode inviteres en gæst ind – musikere, tænkere, præster, pædagoger og digtere – mennesker for hvem musik er et grundstof i livet.

Sammen lytter de, tænker højt og deler erfaringer, nogle gange med ord, andre gange med musik.

Podcasten er en undersøgelse af, hvad musik gør ved os, og hvad vi kan høre, når vi virkelig lytter. En podcast om at være menneske gennem musik.

Redaktion, produktion, manus og idé: Jakob Jax Bjerre
Musik og speak: Jakob Jax Bjerre